WORKSHOPS

LATIN LADIES

Dato: 6. september kl. 16:00-17:30

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4

På det her hold danser vi udelukkende til sange lavet af store divaer. Vi danser hver for sig, så en partner er derfor ikke nødvendigt. 

Kom alene med din bedste veninde eller et familiemedlem. Jeg sørger for en masse god musik, lækre trin samt alle de hofter jeg kan smide ind i koreografien. 

Det hele foregår på begynderniveau så ALLE kan være med. Workshoppen varer 1 1/2 time.

Instruktør: Kenneth Lisbjerg

Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren 

 

UPPERCUT DANSETEATER

Dato: 6. september kl. 17-19 (Workshop)

Dato: 7. september kl. 10-12.30 (Workshop)

Dato: 7. september kl. 12:30-13:00 (Performance i Kedelhallen)

Sted: Turbinesalen, niveau 3

En workshop med Uppercut Danseteater udtrykker kompagniets unikke DNA, som er unikt formet af de enkelte danseres stil. Her vil man opleve en fusion af dansernes forskellige tilgange til metode og bevægelse, der trækker på inspiration fra capoeira, break, contemporary dance, hiphop og acro-dance.

Selvom de behersker det samme bevægelsessprog, repræsenterer danserne hver deres unikke ophav og historie, og bringer dem i sampil gennem det dynamiske og jordbundne i floorwork og det flydende og relationelle i contemporary dance.

Aldersgruppe: 10-23 år

 

BACHATA SENSUAL

Dato: 6. september kl. 18:00-19:30

Sted: Den Rytmiske, niveau 7, lokale 4

Bachata Sensual er en speciel dansefortolkning af musikgenren Bachata (oprindeligt fra Den Dominikanske Republik). Denne dansestil opstod i Cadiz, Spanien, og er nu populær på dansegulvene over hele verden. Den inkorporerer mange glidende bevægelser med cirkulære mønstre og en god energistrøm, samt hoftebevægelser karakteristiske for den dominikanske stil. Deltagerne vil blive introduceret til grundlæggende trin, der fører til en simpel og sjov partnerkombination for at få en smagsprøve på Bachata Sensual. 

Medbring din ven, partner eller kom alene.

Instruktør: Giedre Verseckaite og Pavel Galibarov

Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren 

 

FROM ZERO TO HERO

Dato: 6. september kl. 19:00-20:30

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 7

Kickstart weekenden med vores "From Zero to Hero" workshop fredag aften. På halvanden time vil du lære de mest grundlæggende trin og bevægelser i Zouk. Denne workshop er ideel for nye dansere eller dem, der kun har danset Zouk i kort tid. Få et solidt fundament til resten af weekendens aktiviteter!

BEMÆRK: Da der er et begrænset antal pladser for followers, anbefaler vi, at I tilmelder jer som par. 

Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren 

 

K-POP WORKSHOP

Dato: 7. september kl. 10:00-11:30

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4 (Fri entré, kræver tilmelding)

Kom og lær K-pop koreografier!
K-pop er betegnelsen for koreansk popmusik, en helt særlig genre med sin egen unikke stil og æstetik, fyldt med farverige melodier og imponerende dansetrin. Dansetrin som du nu kan komme og prøve af på egen krop.

Der er ingen forudsætninger for at være med. Mød blot op i noget tøj du kan bevæge dig i, og så sørger vores dygtige underviser for resten.

Tilmelding starter 1. juni kl. 8

 

WORKSHOP MED ELLI HULLIS

Dato: 7. september kl. 11:30-17:00

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 7

Vi er begejstrede over at kunne præsentere Elli Hullis fra UK som gæsteinstruktør. Elli er en erfaren Zouk danser og underviser i store dele af Europa. Hendes passion for Zouk er smittende, og hun vil give dig værdifulde tips og teknikker, der forbedrer din dans.

På lørdagens workshop får du:

- Dybdegående workshops med fokus på teknik, timing og partnerforbindelse.

- Social dans om aftenen, hvor du kan øve dig og have det sjovt med andre Zouk-entusiaster.

BEMÆRK: Da der er et begrænset antal pladser for followers, anbefaler vi, at I tilmelder jer som par. 

Pris lørdag: 500,- ved tilmelding over nettet 575,- ved betaling i døren
Pris lørdag og søndag: 800,- ved tilmelding over nettet 900,- ved betaling i døren

 

CUBANSK SALSA: INTRO

Dato: 7. september kl. 12:00-13:30

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4

Cubansk salsa stammer som det indikerer fra Cuba. Undervisning med Søren har fokus på det tekniske i dansen og indføring i Salsaens magiske univers. Der trænes grundtrin, rytme, musikalitet og mange lækre figurer du kan bruge til social dance. Cubansk Salsa er en sjov dans og med meget energi og danseglæde du virkelig skal overveje at lære.    

Ved denne intro workshop er der fokus på basis i den Cubanske Salsa. Medbring din ven, en partner eller kom alene.

Instruktør: Søren Frølund

Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren

 

GIRLY HEELS

Dato: 7. september kl. 13:00-14:15

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4

Girly Heels er en meget feminin og sensuel dans, som danses i højhælede sko. (Det er dog ikke et krav at danse i højhælede sko.) Det er ikke nødvendigt at have danseerfaring, det vigtigste er du har lyst til at lære noget nyt. Niveauet vil blive tilpasset efter holdet.
Vi vil fokusere på basale trin, rytmik, og intention. Derudover vil du lære koreografier til både nyt og gammel musik. Vi har et meget afslappet miljø, hvor der er plads til alle. Selvom det er en individuel dans, vægter instruktøren Anne fællesskabet højt. Så har du lyst til at give din feminine side et boost, så er Girly Heels lige noget for dig.

Instruktør: Anne Hebsgaard Pedersen

Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren

 

WORKSHOP I CONTEMPORARY DANS: FLOORWORK OG PARTNERING

Dato: 7. september kl. 13:30-15:30

Sted: Turbinesalen, niv. 3

Deltag i en inspirerende 2-timers workshop, hvor vi dykker ned i grundteknikkerne indenfor contemporary dans. Vi vil fokusere på floorwork, hvor du lærer at bevæge dig flydende og sikkert i samspil med gulvet.

Workshoppen vil også inkludere partnering, hvor vi arbejder med forskellige løft og samarbejdsøvelser, der udvikler tillid og kropsbevidsthed. Vi afslutter med en lille koreografi, hvor vi kombinerer de teknikker og fraser, vi har arbejdet med.

Denne workshop er perfekt for både begyndere og dem, der ønsker at forfine deres teknikker i contemporary dans. Kom og udforsk din kreativitet og bevægelsesfrihed sammen med os!

Tilmelding er åben, så skynd dig at sikre din plads. Vi glæder os til at se dig på gulvet

Pris: 90,- ved tilmelding over nettet 100,- ved betaling i døren (Tilmeldingslink følger)

SON

Dato: 7. september kl. 13:45-15:15

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4

Son er en klassisk, rolig og lækker dans, hvor man danser "contra-tiempo" - dvs. at man danser efter clave og bassen i musikken.

Perfekt hvis man vil lære sam-dans, føring, tælling og ikke mindst indlevelse - Cubas svar på den argentinske tango!

Instruktør: Søren Frølund

Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren

 

VIMOROZ!

Dato: 7. september kl. 14:30-16:00

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 6 (Fri entré)

Er du klar til at lade dig rive med af rytmerne og energien fra vestafrikansk dans og trommer? Så er Vimoroz lige noget for dig! Vi starter en ny sæson, og vi vil gerne invitere dig til at være en del af vores dynamiske gruppe.

Derfor afholder vi gratis workshop 7. september i forbindelse Dansekraft. Dette er den perfekte mulighed for at prøve kræfter med vores danse- og trommeøvelser, inden du tilmelder dig.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren, vil vores undervisere guide dig gennem teknikkerne og sikre, at du får en fantastisk oplevelse. Du kan vælge at fokusere på dans eller trommer.

Kom og oplev den livlige og inspirerende atmosfære i Vimoroz. Vi glæder os til at danse og spille med dig!

 

SALSA: ØVEDE

Dato: 7. september kl. 15:30-17:00

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4

Du har danset en del salsa, og vil gerne udfordres  - du behersker grundtrin og basale figurer, og du har helt styr på rytme, takt og timing.

Her går vi lige til sagen, hvor vi efter opvarmning og avanceret basic, lærer figurer af den mere avancerede art.

Forbered dig på masser af sved, grin og samdans under ledelse af Søren Frølund.

Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren

 

WORKSHOP MED ELLI HULLIS

Dato: 8. september kl. 11:30-15:15

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 7

Vi er begejstrede over at kunne præsentere Elli Hullis fra UK som gæsteinstruktør. Elli er en erfaren Zouk danser og underviser i store dele af Europa. Hendes passion for Zouk er smittende, og hun vil give dig værdifulde tips og teknikker, der forbedrer din dans.

På søndagens workshop får du:

- Fortsatte workshops, der bygger videre på lørdagens læring og introducerer mere avancerede elementer. Søndagens workshops er åbne for alle, også hvis du ikke deltog lørdag.

- Mulighed for individuel feedback og spørgsmål.

- Social dans om eftermiddagen, hvor du kan øve dine nye færdigheder.

BEMÆRK: Da der er et begrænset antal pladser for followers, anbefaler vi, at I tilmelder jer som par. 

Pris søndag: 350,- ved tilmelding over nettet 425,- ved betaling i døren
Pris lørdag og søndag: 800,- ved tilmelding over nettet 900,- ved betaling i døren

 

YOGA DANCE SOUND JOURNEY (ECSTATIC DANCE MED LYDMEDITATION)

Dato: 8. september kl. 13:00-14:30

Sted: Ohm, Teater Nordkraft

Deltag i en unik oplevelse med Yoga Sound Journeys Aalborg, faciliteret af Shapur Ghandforoush (Yogainstruktør) og Guillermo de La Tierra (Musiker/lydterapeut).

Oplev følgende under arrangementet:

1. Åbningsceremoni: Kom i kontakt med din krop gennem forskellige instrumenter og fokuser på åndedrættet, balance og energi.

2. Fri dans: Dans til live musik og forskellige genrer for at udtrykke dig gennem bevægelse og følelser.

3. Afslutningsceremoni: Afslut med en dyb lydmeditation, del dine oplevelser og integrer dem med fællesskabet.

Eventen fokuserer på at udtrykke følelser gennem dans og giver plads til forskellige former for udtryk. Regler inkluderer fri dans, nærvær uden telefoner eller kameraer, ingen rusmidler og brug af stemme og kropssprog.

Husk at medbringe tæppe, håndklæde, yogamåtte og vanddunk.

Kom og sæt din ånd fri gennem musik og bevægelse!

Pris: 200 kr.

 

POCO LOCO: DANS OG TEKNIK

Dato: 8. september kl. 15:00-16:30

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4 (Fri entré, kræver tilmelding)

Teknikhold:
For dem, som har brug for at lære det grundlæggende i samba. Der arbejdes med teknikker, som er essentielle for sambaens trin og bevægelser med fokus på bl.a. hofte og benarbejde, udstråling i dansen og generel, kropsforståelse og kropskontrol. 

Showholdet:
Du har lært det grundlæggende og er klar til næste trin mht. avanceret dans. Du lærer at danse samba som til Rio’s karneval, med faste koreografier og får ideer til improvisatio
n

 

POCO LOCO: PERCUSSION

Dato: 8. september kl. 15:00-16:30

Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 7 (Fri entré, kræver tilmelding)

Har du lyst til at spille percussion?
Der undervises primært i samba batucada, den stilart, der spilles mest i Rio De Janeiro, hvor der lægges vægt på energi, breaks, opstarter, kald og en forståelse af sambaens natur.