FREDAG
FOD PÅ GULV - Når folkedans og levende musik øger den mentale og fysiske sundhed
Dato: 6. september kl. 14:30-15:30
Sted: Biffen (Fri entré, kræver tilmelding)
Kom til forskningsbaseret oplæg om, hvordan dans og levende musik kan skabe trivsel og fællesskab samt give dig brugbare redskaber i dit professionelle arbejde.
At dans og levende musik er svaret på unge og voksnes mistrivsel, er at tage munden for fuld. Men at det kan noget i forhold til fællesskab, livsglæde og fysisk velvære, er der ingen tvivl om. Nordisk folkedans er let tilgængelig med fokus på fællesskab og deltagelse - ikke på præstation.
Derfor allierede danseprojektet Fod På Gulv sig for to et halvt år siden med Aalborg Universitet for at få dansk forskning på området. Mød folkene bag projektet og hør mere om forskningsresultaterne.Oplægget er for dig der i dit professionelle virke arbejder med unge og voksne i mistrivsel, eller som bare gerne vil vide mere om mistrivsel, psykisk sårbarhed og hvad vi kan gøre ved det. Oplægget er gratis.
Fotokredit: Grete Marie Jensen
LATIN LADIES
Dato: 6. september kl. 16:00-17:30
Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4
På det her hold danser vi udelukkende til sange lavet af store divaer. Vi danser hver for sig, så en partner er derfor ikke nødvendigt. Kom alene med din bedste veninde eller et familiemedlem. Jeg sørger for en masse god musik, lækre trin samt alle de hofter jeg kan smide ind i koreografien.
Det hele foregår på begynderniveau så ALLE kan være med.
Instruktør: Kenneth Lisbjerg
Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren
WORKSHOP MED UPPERCUT DANSETEATER
Dato: 6. september kl. 17:00-19:00
Sted: Turbinesalen, niv. 3
Aldersgruppe: 10-23 år (Gratis, kræver tilmelding)
Drømmer du om at blive danser? Og kunne du godt tænke dig at optræde med de professionelle dansere fra UpperCut Danseteater? Så tilmeld dig denne workshop.
Her lærer du kompagniets unikke DNA at kende, som er formet af de enkelte danseres stil. Du vil prøve dansernes forskellige tilgange til metode og bevægelse, der trækker på inspiration fra capoeira, break, contemporary dance, hiphop og acro-dance.
Selvom de behersker det samme bevægelsessprog, repræsenterer danserne hver deres unikke ophav og historie, og bringer dem i samspil gennem det dynamiske og jordbundne i floorwork og det flydende og relationelle i contemporary dance.
Lørdag kl. 12.30-13.00 kan du optræde sammen med de professionelle dansere på scenen i Kedelhallen. Det bliver ret fantastisk!
Uppercut Danseteaters forestilling Benched kan opleves på Teater Nordkraft i forbindelse med Dansekraft 2024.
BACHATA SENSUAL
Dato: 6. september kl. 18:00-19:30
Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 4
Bachata Sensual er en speciel dansefortolkning af musikgenren Bachata (oprindeligt fra Den Dominikanske Republik). Denne dansestil opstod i Cadiz, Spanien, og er nu populær på dansegulvene over hele verden. Den inkorporerer mange glidende bevægelser med cirkulære mønstre og en god energistrøm, samt hoftebevægelser karakteristiske for den dominikanske stil. Deltagerne vil blive introduceret til grundlæggende trin, der fører til en simpel og sjov partnerkombination for at få en smagsprøve på Bachata Sensual.
Instruktør: Giedre Verseckaite og Pavel Galibarov
Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren
ZOUK INTRO
Dato: 6. september kl. 19:00-20:30
Sted: Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 7
Kickstart weekenden med vores "From Zero to Hero" workshop fredag aften. På halvanden time vil du lære de mest grundlæggende trin og bevægelser i Zouk. Denne workshop er ideel for nye dansere eller dem, der kun har danset Zouk i kort tid. Få et solidt fundament til resten af weekendens aktiviteter!
BEMÆRK: Da der er et begrænset antal pladser for followers, anbefaler vi, at I tilmelder jer som par.
Pris: 70,- ved tilmelding over nettet 80,- ved betaling i døren
ZOUK & BACHATA LOUNGE
Dato: 6. september kl. 20:30-00:00
Sted: Kedelhallen kl. 20:30-22:00. Den Rytmiske i Nordkraft niv. 7 lokale 7 kl. 22:00-00:00 (Fri entré)
Social med både Zouk og Bachata. Gulvet er åben både for kursister og andre interesserede. Det bliver en skøn aften med fri dans og masse af lækker musik, hvor vi skifter mellem Zouk og Bachata, så du kan få afprøvet begge stilarter.
Hvis du er nysgerrig på Zouk, så husk at der er begynderworkshop med Salvador Olmos fredag kl. 19-20.30 på Den Rytmiske. Hvis du derimod er mere interesseret i at lære at danse Bachata Sensual, så har Giedre og Pavel en workshop fredag kl. 18.00-19.30 - også på Den Rytmiske
Fotokredit: Natalia Shuvalova
GRATIS FILM I KEDELHALLEN
Dato: 6. september kl. 22
Sted: Kedelhallen (Fri entré)
Kan du også hele teksten til 'You're the one that I want', 'Greased Lightning' og alle de andre sange fra 'Grease'? Der er garanti for festlig diskostemning, når vi viser den populære musical med John Travolta og Olivia Newton-John på det store lærred i Kedelhallen. Filmen handler om Danny og Sandy, der efter en lang og romantisk sommerferie på stranden begynder på samme skole. Her opdager dydsmønstret Sandy, at Danny er en af skolens rå drenge og ikke længere er den samme fyr, hun forelskede sig i.
Er du klar til at bryde ud i sang og skråle tell me more, tell me more? Så kig forbi Kedelhallen fredag fra kl. 21 og find en god plads. Filmen starter kl. 22. Det er gratis at deltage. Og har du det ligesom Blanche, som i filmen siger ''When I hear music, I just can't make my feet behave''? Så er du mere end velkommen til at danse med bag stolerækkerne.