TORSDAG

Foto: Jens Brandt

Foto: Jens Brandt

RÅ DANS I KEDELHALLEN

Dato: 7. september kl. 13:00 - 22:00

Sted: Kedelhallen (fri entré)

Under dette års Dansekraft kommer Kedelhallen til at være dansefestivalens epicenter. Her har vi etableret vores åbne scene “Rå Dans i Kedelhallen”, hvor du kan opleve alle former for dans. Dansekompagnier, der i forvejen skal optræde under Dansekraft, kommer forbi og laver en workshop eller kort performance, og de lokale, nationale og internationale dansere og dansetrupper lader sig inspirere af Kedelhalens rå mure.

Alt sammen ganske gratis, så du kan høre, se og mærke dansen på egen krop.

DANSEWORKSHOP MED HOLSTEBRO DANSEKOMPAGNI

Dato: 7. september kl. 17-20

Sted: Turbinesalen, niveau 3

Går du til ballet, drama eller TGK kan du være med i Holstebro Dansekompagnis workshop, der afholdes til Dansekraft 2023.

Der er udfordreringer for både skuespilleren og danseren. Udover forestillingen og nogle sjove timer sammen, er vores forhåbninger med workshoppen at det vil være med til at give et kort indblik i både dansens og skuespillets verden, som grundlæggende har mange af de samme principper. Timing, scenisk tilstedeværelse, disciplin og det allervigtigste - mødet med publikum.

Kom frisk og hav nogle sjove timer med Holstebro Dansekompagni. Kom i tøj du kan bevæge dig i.

SANDRO MASAI

Dato: 7. september kl. 18:00

Sted: Kunsthal Nord (Fri entré, kræver IKKE tilmelding)

Sandro Masai performance af et nyt værk, som kombinerer afrobrasiliansk dans, samtidskunst og interface med teknologi. Sandro Masai er dansk-brasiliansk visuel kunstner og har studeret Kunst og teknologi ved AAU.

Performancen er et samarbejde mellem Sandro Masai og Augmented Performance Lab & RELATE Research Lab for Art and Technology.

Få mere at vide om ImprovAIZe her.

CARMEN

Dato: 7. september, kl. 18:20

Sted: Biffen Nordkraft

Carlos Sauras megahit 'Carmen' udspiller sig omkring prøverne på danseopsætningen af Bizets opera. Kærlighedshistorie, sang, guitarspil og dans, når det er allerbedst.

GOD KARMA I KROPPEN: FÅ DIN R*V UD PÅ DANSEGULVET

Dato: 7. september kl. 19:00-19:45

Sted: - Fri entré

Vi indleder Dansekrafts første aften med en talk af Karmaklubbens stifter Lone Rasmussen.
Tilbage i 2008 i mørket midt om natten på et københavnsk diskotek blev Lone virkelig sur på en dj, hvilket blev starten på det, der har udviklet sig til det nu landsdækkende dansefestkoncept 'Karmaklubben'. Lone fortæller, hvordan principperne bag en fed aften på dansegulvet kan bruges som afsæt for en livsfilosofi med mindre selvoptagethed og angst og mere glæde, mod og livssaft. Ideerne har hun beskrevet i bogen 'Fra pæn pige til PowerPrinsesse', som vil kunne købes i signeret udgave ved arrangementet.

MIT STILLE HJEM

Dato: 7. september kl. 19:30

Sted: Teater Nordkraft

På scene står tre mennesker – tre kvinder – tre dansere – tre ukrainere. Sammen med seks andre kvindelige dansere, deler de med publikum et personligt øjebliksbillede af en nutidig og historisk krigstilstand. En tilstand og dermed forestilling, hvor afmagt og uvished uundgåeligt er til stede sammen med mod og styrke.

MINI-KARMAFEST

Dato: 7. september kl. 20-22

Sted: - Fri entré

Tag din mand, kone, kæreste, kollega, nabo, ven eller veninde under armen og kom afsted til en skøn aften i Kedelhallen, hvor vi fejrer danseglæde, dejlige mennesker og god karma. Danseglæde giver energi til hverdagen, så vores DJ åbner dansegulvet allerede kl. 20.00 med glad musik fra de seneste fire årtier - og de største hits lige nu.

Vores fester i Aalborg er meget populære, og der er udsolgt på kort tid, men til Dansekraft får alle mulighed for at komme og opleve danseglæden og den gode karma i lange baner ganske gratis.